KOLLEKTIVSUBSTANTIVER: EN SAMMENLIGNING AF KONGRUENS I BRITISK OG AMERIKANSK ENGELSK

Hensigten med dette speciale har været at undersøge verbal- og pronominalkongruens ved kollektive ord i britisk og amerikansk engelsk. Der findes i det engelske sprog to vigtige typer af kongruens: grammatisk kongruens, hvor subjektets numerus alene afgør om prædikator i 3. person singularis præsens eller pronominer skal stå i singularis eller pluralis, og en anden type af kongruens, hvor subjektets betydning kan afgøre kongruens af prædikator og pronominer. Denne kongruens, der retter sig efter betydningen, kan forekomme ved de såkaldte kollektive ord, der angiver en gruppe individer. Hvis man fx siger: The committee have decided at their meeting to accept no new members, står (prædikats)verbet og pronomen i pluralis selvom ordet committee er singularis, fordi man tænker på de enkelte medlemmer af udvalget.

Imidlertid er der forskel på britisk og amerikansk med hensyn til kongruens ved kollektive ord. Opgaven har været at sammenligne britisk og amerikansk sprogbrug. For at kunne gøre dette har det som udgangspunkt været nødvendigt at definere de grammatiske grundbegreber samt at afgøre, hvilke ord der med rette kan siges at tilhøre kategorien kollektiver, og hvilke der ikke kan, da der råder stor begrebsforvirring på dette område.

Med hensyn til den kollektive kategori opererer jeg med tre typer af begreber:
1) begreber der står helt uden for den kollektive kategori
2) begreber der udgør et randområde i den kollektive kategori "kollektivlignende" begreber
3) kernekollektiver  

Jeg mener at et kernekollektiv må opfylde to kriterier:
1) efter betydning at kunne have verbal- og pronominalkongruens i både singularis og pluralis i britisk engelsk, i amerikansk engelsk verbalkongruens i singularis men eventuelt pronominer i pluralis. Denne variable kongruens synes i de fleste tilfælde at være ledsaget af visse semantiske kriterier, såsom at en kollektiv gruppe er en samling levende individer der frivilligt kan træde ind i og gå ud af gruppen og hvor gruppen ligesom er et sted hvor personerne kan være sammen i mindst to af begreberne tid, rum og aktivitet. Ifølge denne definition er fx substantivet committee et kernekollektiv.
2) at være et substantiv der både har en singularis- og en pluralisform.

Substantiver som people og police, de såkaldte "aggregate nouns", der af mange betegnes som kollektiver, er rene pluralisformer uden pluralisendelse og har derfor altid flertalskongruens. Disse substantiver står efter min mening helt udenfor den kollektive kategori.

Navne på officielle organer, organisationer, selskaber og firmaer står leksikalt uden for den kollektive kategori, da disse kun har én grammatisk form, men de har i britisk engelsk mulighed for variabel verbalkongruens og opviser i semantisk henseende (typiske) kollektive træk. Dem har jeg kaldt "kollektivlignende" substantiver.

Endelig er der de typiske kernekollektiver. Det er ord som committee og orchestra. De har foruden singularisformen også pluralisformerne committees og orchestras og har mulighed for variabel verbalkongruens i britisk engelsk og mulighed for variabel pronominalkongruens i både britisk og amerikansk engelsk. I forening hermed finder man næsten altid de tidligere nævnte, typiske semantiske træk.

Når man sammenligner britisk og amerikansk engelsk, ser man følgende muligheder ved kollektive ord i de to sprogvarianter (umulige udsagn betegnes *):

  Britisk engelsk                  Amerikansk engelsk

Som det fremgår af tabellen, har britisk engelsk mulighed for både singularisform (sætning 1), dvs. grammatisk kongruens, og pluralisform af prædikatoren og pronominer (sætning 2), dvs. betydningskongruens, medens amerikansk engelsk i de allerfleste tilfælde kun kan have grammatisk kongruens af (prædikats)verbet og pronominer (sætning 1). Der er yderligere i de to varianter af engelsk mulighed for en kombination af singularisverbum og pronominer i pluralis
(sætning 3). Teoretisk kunne man også forestille sig en kombination af pluralisverbum og pronominer i singularis, men dette forekommer ikke i nogen af de to varianter af engelsk

Hermed er det også klart bevist at der er en forskel på britisk og amerikansk sprogbrug med hensyn til numerus ved verber og pronominer når et kollektivt substantiv er subjekt i sætningen.

Fra: Engelsk speciale til cand. ling. m erc. eksamen: Collective Nouns: A Comparison of Concord in British and American English København 2002